Gratis SSL til alle
Google med flere begynder at stille krav om anvendelse af SSL / https

Hvad er SSL?
SSL er en forkortelse for Secure Sockeys Layer.

SSL er en standard sikkerhedsteknologi, som gør det muligt at etablere en krypteret (sikker) forbindelse mellem en webserver og en browser. Denne forbindelse sikrer, at alle data, der passerer mellem webserveren og browseren forbliver private. Det kunne eksempelvis være, hvor du indtaster nogle fortrolige oplysninger i en formular på en hjemmeside. Ved hjælp af SSL kan disse oplysninger krypteres, så oplysningerne er langt sværere at få fat i for ubudne gæster.

Selve SSL certifikatet har til formål, at kryptere de informationer og data der sendes mellem den besøgende og ejeren bag hjemmesiden, samt at disse informationer kun kan læses af de to parter.

Der er sket rigtig meget på området i løbet af 2016, og som udgangspunkt kan man nu få en DomainValidated certifikat gratis.
Cpanel havde et arbejde i gang med Comodo, der skulle have mundet ud i billige certikater, men de blev overhalet af: https://letsencrypt.org som kan anvendes hvis man IKKE ligger på Cpanel.
Derfor blev deres arbejde ændret til også at tilbyde gratis SSL til alle, der ligger på en Cpanel server.

Systemet kaldes AutoSSL, og udsteder automatisk et gyldigt certifikat for domænet i 90 dage ad gangen.

Det er aktiveret på vore Cpanel web-servere for alle konti.
Efter aktivering kan der gå op til 48 timer før certifikatet er dannet.
Herefter fornyes det automatisk efter 90 dage (igen og igen) sålænge domænet er tilknyttet vores Cpanel.

BGWebshop - her skal der rettes 3 steder:
.htaccess - rewrite til http://www. skal ændres til https://www.
configure.php - domænet skal ændres til https://www.
/master_admin/local/configure.php - domænet skal ændres til https://www.
Det kan I gøre via Filhåndtering i Cpanel, eller vi kan gøre det for 175,- + moms / domæne (engangs betaling).
Vi tager forbehold for usikre elementer i lokalt indhold og links til/fra eksterne sider og kilder.

Wordpress:
Menu: Indstillinger - Generelt
Ret http til https for dit domæne navn.
Sidst opdateret d. 08/09/2022.