Finanstilsynet har i sidste uge meldt ud, at de tillader en længere implementeringsperiode for nye regler for stærk kundeautentifikation. Det betyder, at danske nethandelsforretninger får 18 måneder yderligere til at komme på plads med en løsning, der lever op til de nye krav.
=> Læs mere, om udmeldingen fra Finanstilsynet og hvad det betyder for danske nethandelsforretninger.
Det er dog vigtigt at fastholde, at selvom implementeringsfristen for overholdelse af de nye SCA-regler om stærk kundeautentifikation (to-faktor autentifikation) er blevet udsat i Danmark, er det vigtigt at nethandelsforretninger sikrer sig at de overholder de nye regler.
Det er fortsat et lovkrav, at online betalinger er to-faktor godkendt fra den 14. september.
Udsættelsen fra Finanstilsynet betyder udelukkende, at Finanstilsynet ikke vil gribe ind efter 14. september, såfremt transaktioner ikke er gennemført med to-faktor godkendelse. Det understreges i Finanstilsynets udmelding, at loven fra EU stadig er gældende fra den 14. september.
Det skal du være opmærksom på
For kortbetalinger betyder det, at 3D Secure skal aktiveres for betalinger med internationale kort, og Dankort Secured by Nets skal aktiveres for betalinger med Dankort. For gentagende betalinger skal der være stærk autentifikation ved aftaleindgåelsen. Når du skal aktivere 3D Secure, skal du kontakte din betalingstjenesteudbyder (PSP), som kan aktivere 3D Secure for dig.
Gem-kort-transaktioner er ikke automatisk fritaget for SCA, og kan derfor være underlagt autentificering med 3D Secure. Hvis du tilbyder kunderne mulighed for at gemme deres kortoplysninger, så de hurtigere kan betale for køb eller abonnementer, skal du sikre dig, at disse betalinger er oprettet korrekt, for at undgå risikoen for afviste transaktioner.
Priser
Transaktioner med 3D Secure udgør en direkte omkostning for Nets. Omkostningen bliver fra den 9. oktober 2019 pålagt forretningerne. Se prisen for omkostninger forbundet med 3D Secure .
Dankort Secured by Nets giver dig ingen øgede transaktionsomkostninger for din Dankort aftale. For at få Dankort Secured by Nets aktiveret, skal du kontakte din betalingstjenesteudbyder (PSP), som kan gøre det for dig.
https://manage.quickpay.nets
Menu: Settings - Aquirers - Nets
Her finder du denne indstillling nederst på siden:
Efter aktivering vil kort, der ikke allerede er registreret hos Nets få tilsendt en SMS ved køb for over 450,-
Er kortet allerede registreret sendes ingen SMS.
Se også dette link: https://www.dankort.dk/dankort-secured-by-nets
---
Fra dankort.dk:
Vi danskere bruger vores Dankort flittigt og hvert år bliver det til millioner af transaktioner. Heldigvis er det kun en forsvindende lille del af disse transaktioner, der går galt, simpelthen fordi Dankort hører til blandt de sikreste i verden.
Brug vores sikkerhedssystemer mod misbrug og svindel
Du er forpligtet til at sikre dig bedst muligt mod misbrug og svindel, når du modtager Dankort i din forretning. Vores sikkerhedssystemer og kontrolprocedurer hjælper dig heldigvis godt på vej. Bruger du systemerne korrekt og overholder alle guidelines, er du langt i kampen mod misbrug og svindel i din forretning.
Dækning ved misbrug
Ved misbrug, hvor der er anvendt chip og pinkode, dækker din bank 4.000 kr. pr. transaktion.
Mere info kan findes her:
https://www.dankort.dk/Pages/onlinehandel-med-dankort.aspx